Ugifte samlevende

Der er ca. 300.000 ugifte samlevende par i Danmark. Ugifte samlevende har ikke arveret efter hinanden eller formuefællesskab. Dette uanset om man har boet sammen i mange år, eller om man har børn sammen.

Mange tror fejlagtigt, at man efter en årrække med fælles bopæl og fællesbørn opnår samme rettigheder som ægtefæller. Men dette er ikke tilfældet.

Hvis ugifte samlevende køber hus, sommerhus, bil, båd eller andre større aktiver, er det meget vigtigt at det købes med 50 % ejerskab til hver. For det er nemlig den part, i hvis navn aktivet står, der som udgangspunkt ejer dette. Og det skal ikke deles i forbindelse med samlivsophævelse. Ligesom det falder i arv til den afdøde parts børn eller familie. Ikke samleveren.

Ugifte samlevende par, særligt med børn, bør derfor oprette testamente og eventuel samejeoverenskomst om aktiver der ejes i fællesskab.

Mange efterspørger desuden en samejeoverenskomst ved købet af en fælles bolig, når den ene part indskyder et større kontantbeløb, som skal øremærkes denne part i forbindelse med en eventuel samlivsophævelse.

Ring for en uforpligtende samtale om dit behov og se hvad prisen er her